Samarbejde og Synergi

Sekretariatet i LSI vil sikre, at parterne kan udveksle ressourcer, så de kan nå mål, de ikke kan nå hver for sig. Hvis samarbejdet ikke fungerer, bliver der ingen synergi.

Samarbejde og Synergi handler om at sikre en stærk kobling mellem behov hos parterne, innovative ideer, relevante forsknings- og videnmiljøer samt markedsmæssige muligheder. Sekretariatet i LSI vil understøtte et tættere samspil mellem viden- og uddannelsesinstitutioner, virksomheder, kommuner og hospitaler inden for sundheds- og velfærdsteknologi, fordi de rummer et potentiale til skabe synergi og resultater. 

Der vil være fokus på at synliggøre og udnytte den viden og de kompetencer medlemmerne i LSI kan tilbyde og dermed sikre, at der løftes i flok. Medlemmerne skal tydeligt kunne se, hvor de kan bidrage med viden, kompetencer og kapacitet til samarbejdet på LSI, og på samme led skal det være tydeligt hvor de kan drage nytte af LSIs tilbud. 

Målet er at skabe adgang for alle parter til alle medlemmernes viden, ressourcer og kompetencer.